lørdag den 18. februar 2017

Test af frø fra Florama.

Et lille spændende projekt.
I ugens løb blev jeg kontaktet af Florama, som havde nogle frø, der først kommer på markedet i 2018, som jeg må teste. Det drejer sig om tomater og auberginer.


Den ene tomat, Topsy, er en hængetomat. Den vil jeg prøve at hænge op i en spand i mit lille vægdrivhus. Jeg synes, det er sjovt og spændende, at den hænger. Det har jeg aldrig før hørt, at tomater kan.


Så er der Sicily, som ikke bliver så høj og kan dyrkes i en krukke. Jeg overvejer at lade den vokse i orangeriet, selvom jeg altid har haft det princip, at der kun må være blomster dér. Men jeg tror bare, at denne plante er meget flot og kompakt og i en overskuelig størrelse, så det ville være lidt hyggeligt med en tomat lige ved hånden, når vi spiser derude!


Hvide auberginer ("Gretel") har jeg heller aldrig hørt om før. Billedet ser meget lovende ud synes jeg, så jeg tror, jeg skal plante den i en pæn krukke og også lade den være i orangeriet. Auberginerne bliver 15 cm lange.


"Hansel" er en anden aubergine, som bliver større end "Gretel". Jeg mener, jeg læste om den, at den har vundet en pris i Amerika. Det bliver sjovt og spændende at lade de to aubergineplanter vokse op ved siden af hinanden, så man rigtig kan se forskellen på dem.

Jeg har endnu ikke sået frøene. Jeg tror, jeg venter en uges tid, i håb om, at der bliver den helt rigtige temperatur i orangeriet. Min plan er, at tage billeder lige fra frøene spirer til frugterne kan høstes. Nu håber jeg bare, det vil lykkes!

mandag den 13. februar 2017

At tro på, at noget kan lykkes.

Det er godt at tro på det man gør.
Så skal det nok lykkes! 


I går blev jeg ringet op af Frederikshavn Havekreds, som gerne ville have, at jeg skulle skrive lidt i en mail om det foredrag, jeg skal holde deroppe den 28.februar, for så skulle det nemlig i avisen. Jeg blev rigtig glad, men også lidt ydmyg for hvad nu, hvis det ikke fængede og der ikke kommer nogen til foredraget? Anders siger, jeg er tosset og nu er jeg kommet frem til, at jeg skal bare tro på det, for jeg har jo succes med mine såninger og stiklinger, så jeg har jo noget at fortælle! Det skal nok gå!


Her er det en sølvsalvie, jeg har sået, som nu efterhånden har levet i krukken i 2-3 år. Den har blomstret og jeg har samlet flere frø ind, som jeg såede sidste år. Jeg tror, jeg skal gentage det igen i år:)



Her er det akelejer og hjertegræs, jeg har sået.

I dag på mit arbejde blev jeg kaldt til møde i vores klinikledelse vedrørende vores registrering af ventetider. Jeg fik forberedt mig til mødet og gik derover sidst på eftermiddagen. Hele ledelsen sad der og jeg plejer aldrig at være nervøs i sådanne sammenhænge, men i dag var jeg en smule nervøs og det generede mig. Men jeg fik sagt alt det, jeg gerne ville sige og sluttede af med, at jeg gerne ville vise dem noget, jeg selv syntes var genialt. Så sagde de i munden på hinanden, at hvis jeg sagde, det var genialt, så var det genialt og de sagde også, at det var godt, de havde mig. Det gav mig så meget troen på mig selv - hvor er det fantastisk, når man får ros, så kan man virkelig yde noget.


Hvis man er helt alene, er der meget, der er svært, men hvis man får et lille skulderklap eller en lille opmuntring, så kan man bare så meget mere.
Jeg synes i hvert fald min arbejdsdag endte rigtig godt og det var faktisk meget godt at komme tilbage efter ferien, selvom jeg sagtens kunne bruge en uge mere herhjemme!


Jeg planter så mange krukker til hvert år i maj med hjemmelavede planter og jeg må indrømme, at hvis man arbejder for sagen og gør det så godt man kan for at få planterne til at trives, så kan det ikke gå rent galt. At arbejde for sagen er jo egentlig også at tro på, det skal lykkes.
Anders er ved at starte en firma-idé op og det fylder meget her hos os. Men han tror så meget på det, så jeg håber virkelig, det lykkes for ham. Det er faktisk rigtig spændende, når man kan realisere en drøm eller en idé også selvom det ikke er én selv. Det er spændende at følge og selvom mine råd og forslag til Anders ikke altid falder i god jord, så tror jeg, han er glad for, at jeg tager del i det og følger med.


Jeg glæder mig til at mine hjemmelavede planter begynder at se ud af noget og kan plantes ud. I dag så jeg, at mine purpur solhatte er begyndt at spire. Det gav mig også bare troen på at krukkerne kan komme til at se ud som på billedet fra sidste år.


Det er godt at have noget at tro på og det behøver ikke at være noget stort eller noget svært. Der er mange ting i hverdagen, man kan tro på. Jeg vil ønske, at dem, der har det svært og måske er alene, at de får et skulderklap og en opmuntring, for det udløser en energi i én, som kan være med til, at problemer bliver lidt mindre og måske overvindes.


I år har jeg valgt ikke at holde åben have, fordi jeg skal lave de ændringer i min nye haveplan og så bliver der nok lange perioder, hvor det hele roder noget. Jeg håber, jeg bliver færdig med det hele i år, så jeg kan holde åben have til næste år. 
Jeg synes, der er meget at være glad for i dag!

lørdag den 11. februar 2017

Snevejr

Så er ferien slut.
En god ferie er nu forbi og snart bliver det hverdag igen.


Vi har nok fået 10 cm sne og det er koldt! Haven tager sig helt anderledes ud og det er faktisk en lidt hyggelig stemning over al den sne.



Laboratorieflaskerne klarer meget frost, det fandt jeg ud af sidste år, så jeg er ikke nervøs for at lade dem stå ude.


Krukkerne er frostsikre, men alligevel plejer der at gå et par stykker til hver vinter.


De små stedsegrønne træer håber jeg klarer sig godt. Det er deres første vinter her i haven, men jeg har købt dem for at være fuldt hårdføre.



Stolperne ser fine ud i sneen. Jeg vil gerne anskaffe mig en hvid blåregn til disse stolper. Der skal nok være to planter. Jeg har allerede fundet sortsnavn på én.



Orangeriet med sne på taget.


I dag skinner solen. Orangeriet lå badet i sollys, så jeg tog dette billede fra første salen.
Jeg har gået en lang tur her i formiddag, det var dejligt med knitrende sne under skoene og solen, der skinnede. Da jeg kom hjem, var der næsten 15 grader i orangeriet.

onsdag den 8. februar 2017

Trofaste planter i haven.

Stærke gener.
Jeg tror, det er godt med trofaste planter i haven, der kommer igen år efter år og at de kan danne basis i bede, hvor man kan gentage dem i bedet. Det skaber også harmoni og ro for øjnene, når planterne gentager sig.


Jeg har heldigvis en del trofaste planter, blandt andet pæoner og bonderoser, som kan blive flere generationer gamle. 
Efter at anlægsgartneren har været her med sin maskine og efter at vi er begyndt at sætte plankeværket op igen, har det været trampet og kørt noget rundt i mine bede, men jeg håber, at planterne lever under jorden og skyder til foråret!


Trofaste planter er også nok gammeldags, fordi de har overlevet i flere generationer i vores haver. I dag bliver der gjort et stort stykke arbejde for at forædle mange planter og ikke alle klarer sig lige så godt som de gamle.
Jeg synes dog, det er spændende med alt det nye, der findes og vil også rigtig gerne have dem i haven.


Det er derfor, jeg tror, det er godt med de gammeldags som basis i bedene, hvor man kan bygge bedet op omkring dem. På den måde bevarer man sine bede samtidig med at man kan forny sig og skabe nye plante- og farvekombinationer. Daglilje er også meget trofast og livskraftig.


Det er i hvert fald med den tanke, at jeg skal bygge bedene op, når jeg ændrer dem i henhold til min nye haveplan. Der bliver nok en del, der skal graves op og flyttes og nye skal tilsættes. Jeg har købt en del frø for at lave planterne selv og har samlet mange frø i haven, blandt andet denne stjerneskærm, som jeg allerede har sået.


Gammeldags mamelukærme er en sommerblomst, som jeg sår hvert år. Den er meget nem at have med at gøre og den ændrer sig ikke, men ser ligesådan ud hvert år, når jeg sår den.
Frøene fik jeg for mange år siden af min svigermor, som havde den i haven i rigtig mange år, indtil hun ikke rigtig kunne klare havearbejdet længere.


Purpur solhat er noget sværere at have med at gøre,da den ikke rigtig kan klare sig i konkurrencen med andre planter. Hvis den står for tæt, forsvinder den lige så stille ud af bedet. Alligevel er det en plante, jeg gerne vil have mange af, da den er så flot og man kan sætte den sammen med andre og så ser det pænt ud. Jeg sår den hvert år, så jeg hele tiden har noget at supplere med.


Lammeøre, synes jeg også, er meget trofast. Jeg har i hvert fald haft mine i mange år nu og så er den rigtig god at dele en gang imellem.

Jeg nyder ferien så meget og har lovet min kollega ikke at tænke på arbejdet. Men jeg kunne i dag ikke helt lade være med at tænke på, at de nok har meget travlt, når der mangler en. Jeg har været lægesekretær i 32 år og været på min nuværende arbejdsplads de sidste 14 år. Det har også værdi at man har været længe på en arbejdsplads og kender til det hele og ved hvorfor tingene bliver gjort som de gør. Jeg kan egentlig rigtig godt lide, når noget har en historie.


Digitalis er også en rigtig klassiker, hvis man spørger mig.


Men i min have, er det pelargonierne, der har den mest spændende historie, for de har været i min familie i 4 generationer. (Jeg er den fjerde).
De rigtig gammeldags pelargonier, kan man lave stiklinger efter stiklinger af og de bevarer de samme egenskaber som moderplanten. Men selv blandt pelargonier findes der forædlede udgaver, som kan ændre sig, når man laver stiklinger. Det gør ikke så meget, for der findes så mange spændende sorter, som er værd at have. Skulle de gå til, så er det faktisk meget rart, at man kan få plads til noget nyt også.


Hostaer er også meget trofaste, også selvom de lever i en krukke. Der findes mange sorter og de er ret interessante, så dem har jeg også en del af.
Jeg er noget spændt og en lille smule bekymret for, hvor mange af mine planter, der har taget skade af al den aktivitet, der er i haven lige i øjeblikket. Det må foråret vise mig om et par måneder, når det hele begynder at pible op af jorden.
Det er lidt ærgerligt, at vejret nu er med frost, for så kan jeg ikke lave alverden derude. Så er det jo godt, at man har en hel dag, hvor man kan slappe af!

tirsdag den 7. februar 2017

Orangeriet i snevejr.

Skumringsbilleder.
Jeg var tidligt ude i sneen i morges. Hele dagen har vi været ved at støbe stolperne til plankeværket ned i jorden. Nu er der lagt isolering over støbningerne, så det forhåbentligt ikke fryser.


Orangeriet fra en ny vinkel, hvor jeg står foran plankeværket. Så langt tilbage har jeg ikke kunnet komme før for at tage billeder.


Der er da faldet noget sne i nat.



Træpilleovnen i orangeriet kører hver nat for at holde det frostfrit. Den varmer op til 10 grader, som holder sig det meste af dagen, indtil ovnen bliver tændt igen om aftenen. Jeg fylder den op med træpiller hver dag og gør den ren med en lille støvsuger hver 3.dag. Den er meget driftsikker.


Nu er stolperne til vores plankeværk støbt med cement ned i jorden. I bunden af billedet kan man se hvortil plankeværket gik før. (Åbningen mellem et stykke plankeværk og det grå hus). Det er så meget haven bliver udvidet. Det knapt så kønne stål-plankeværk til højre i billedet ønsker naboen at bevare, men når vores plankeværk bliver sat op igen, kan man heldigvis ikke se det. Vores plankeværk kommer nu til at stå lige i skellet. Der bliver et mellemrum på ca. 40 cm, som tilhører naboen.


Det hele bliver noget pænere, når naboens grå udhus bliver skjult af vores plankeværk.
Jeg havde ikke med i ferieplanen, at der skulle blive sne og frost, for jeg vil gerne igang med et par projekter. I indkørslen har vi nu 1,5 m3 grus, som jeg skal bruge til at lægge nogle fliser. Det kommer måske til at ligge hele ugen. Det er der ikke noget at gøre ved.

søndag den 5. februar 2017

Tomater og Chili.

I dag har jeg sået tomater og chili samt lavet nogle opstillinger med lidt forårsløg.
Tomatfrøene er Black Zebra, som jeg har sået i snart 10 år. Det er frø, jeg har taget fra en måltidskasse fra Årstiderne. Chilien er middelstærk og også fra en måltidskasse. Den er rød.


Chili skal have meget varme for at spire, så jeg har placeret bakken i stuevinduet. Tomaterne er i samme bakke. Der er flere frø i hver potte, så jeg skal prikle, når de er kommet op og har blivende blade.


Udenfor har jeg pyntet med lidt forårsløg, men der går nok noget tid, før de springer ud. De lover jo frost i næste uge.


I udhuset har vi opmagasineret to gamle røde bænke, som Anders har haft i rigtig mange år. Nu tænkte jeg, at den ene kan stå her, så jeg kan lave nogle opstillinger med krukker.
Lige nu er der ikke så meget, men om et par måneder, når tulipankrukkerne bliver sat ud, håber jeg, at jeg kan lave et fint krukkebed her.


Jeg har købt hyacintløg, lyserøde og lilla, og blå perlehyacinter og hvide pinseliljer.


I dag er vi også påbegyndt arbejdet med at sætte vores plankeværk op igen. Vi har hevet gamle søm ud af stolper og gjort klar til at støbe stolperne i jorden, hvorefter brædderne skal slås på igen. Vi er blevet helt skrappe til at hive gamle søm ud og mangler kun 4 stolper ud af 15.
Og det bedste af det hele: Jeg har FERIE i hele næste uge. Det er bare så godt! I morgen eftermiddag får vi hjælp til at sætte stolperne i jorden på en lige række i skellet og når det er gjort, kan vi begynde at sømme brædderne på.

torsdag den 2. februar 2017

Selvforsynende med planter.

Frøsåning og stiklingeformering.
Idéen bag min have er at være selvforsynende med planter. Jeg opformerer alle planter til de ca. 130 krukker, jeg har i haven, hvert år. Det er mange sommerblomster, men efterhånden også en del stauder.

 

Sidste år var de to planteborde helt fyldte med såbakker. Hele processen er så spændende, først bruger jeg vinteren på at finde ud af hvilket sortiment jeg skal have til næste sæson. Mange af frøene har jeg hentet i vores egen have, men jeg køber også frø.  I løbet af vinteren sår jeg staudefrøene, som skal have kulde for at spire og i foråret sår jeg sommerblomsterne.


Forventningerne er store og jeg går hver dag og kigger til om noget spirer, det er en forventningens glæde, hvor jeg forestiller mig frodige bede med flotte blomsterfarver og spændende kombinationer. Jeg tager mange billeder hver sæson, som jeg bruger til at planlægge næste års sæson med. På den måde husker jeg, hvad der var lykkes godt og hvad der ikke rigtig duede.


Når planterne skal ud i haven, er det også spændende, hvordan de trives og vokser til. Jeg har min egen metode med hensyn til hvor tæt jeg planter i krukkerne, for jeg vil gerne have blomster hele sommeren og ikke sidst på sæsonen, fordi planterne er meget små! Med krukkerne har jeg mulighed for at flytte lidt rundt så jeg kan sætte nogle fine kombinationer sammen og skulle en plante blive grim eller vissen, kan jeg bare plante nyt eller flytte rundt.
Jeg bliver altid så glad og veltilpas, når jeg synes, der er dannet et pænt bed. Så er det også meget sjovere at passe krukkerne med vanding, hvor jeg går med kander og samtidig kigger til hver enkelt krukke og fjerner visne blade og blomster, så det tager sig så pænt ud som muligt.


Jeg tager også stiklinger, næsten altid af stauder og det gør jeg i sensommeren. Jeg har prøvet flere forskellige stauder og har haft held med høstfloks, krysanthemum, kløver tæppepileurt blandt andre og derudover med en del krydderurter og med roser.


Jeg kan rigtig godt lide hele processen og se noget udvikle sig helt fra bunden af og se om det lykkes at få fine planter ud af det. Jeg har også lidt en tendens til at skulle "redde" nogle planter, hvis de ikke har det godt, så er det en spændende udfordring at få dem til at trives igen.
En anden fordel ved at være selvforsynende på denne måde er også, at det er en del billigere end hvis man køber mange færdige planter. Så det er da lidt en win win situation:)


Hvis ikke jeg havde mit orangeri, ville det hele blive noget svært. Så jeg er meget glad for det og det er også min største drøm, der gik i opfyldelse da vi fik det. Interessen for at lave planter selv, går helt tilbage til min barndom, hvor jeg hyggede mig i min mormors veranda med hendes pelargonier, hvor hun lærte mig at lave stiklinger. I min vindueskarm på mit værelse i barndommen var der altid potter med frø og små stiklinger af mange stueplanter, som jeg fik lov til at tage med hjem, når vi var på besøg hos familie og venner rundt omkring. Så jeg har altid gået meget op i det.


Selve arbejdet med planterne har også den sidegevinst, at man virkelig slapper af og glemmer stress og jag på arbejdspladsen, men kan gå og glædes over hver lille spire, der dukker frem.
Det var lidt om det største arbejde i min have og jeg er allerede i fuld gang igen i år.
Billederne er fra sidste forår, men inden længe bugner orangeriet lige sådan med planter igen!